Randers + Radius A/S

Dette sier Randers+Radius;

Værdier der skaber vækst ...

Niels Kastrup og Lars Andersen

Nogle gange kan man godt få lyst til nye møbler. Det skete også for Niels Kastrup og Lars Andersen, og de har endda været omgivet af møbler siden de grundlagde Radius. Men en udvidelse af sortimentet ville være et vigtigt led i arbejdet for at sikre fremtidig udvikling og vækst, og det har ført til at de to nu står i spidsen for Randers + Radius.

Niels Kastrup, som er ansvarlig for salg og marketing, siger: 'Der er en god synergi i den nye virksomhed, for med den får vi både ny viden, nye dygtige medarbejder og et langt bredere sortiment, og det kommer endnu flere kunder til gode.'


Service og sortiment

Det er ikke kun nye kunder der får glæde af samarbejdet. Randers + Radius er blevet overordentligt positivt modtaget af både nuværende kunder, leverandører og virksomhedens medarbejdere. Mange kunder og leverandører har benyttet sig af lejligheden til at besøge Randers + Radius, og tilbagemeldingerne er begejstrede. Lars Andersen, som står for produktion og produktudvikling, fortæller: 'Det er dejligt at mærke den tillid og optimisme vi møder. Kunderne er glade for at kunne få den velkendte service og kvalitet, samtidig med at sortimentet vokser markant'.

Hertil siger Niels: 'De mærker jo også godt af synergien. Fremover kan de nøjes med én leverandør fordi sortimentet er meget bredt, og de ved at vi er meget konkurrencedygtige på både pris og kvalitet.'


Der skal være højt til loftet

Lars supplerer: 'De ved også at vi er en virksomhed der løbende forsøger at skabe noget nyt. Det handler om mere end design og funktion; det handler også om at turde prøve nye idéer og nye måder at gøre tingene på, så vi hele tiden er i stand til at udvikle os.'

Den innovative ånd kommer også fremover til at præge Randers + Radius. Der er plads til nysgerrighed og anderledes tænkning. Niels forklarer: 'For at sikre og styrke vores position på markedet skal vi af og til tænke utraditionelt, og det gør vi bl.a. ved at kombinere nye og kendte teknologier og materialer. Vi arbejder også tæt sammen med arkitekter og designere, og vi bestræber os på at tænke både design, funktionalitet, økonomi og logistik ind i vores møbler'.

Visioner er et nøgleord for Randers + Radius. Det er vigtigt at vide hvad man gerne vil, og den nye virksomhed står meget stærkt når det gælder om at forfølge visionerne. Niels forklarer: 'Vi vil gerne tilbyde et komplet møbelsortiment til vores kunder; både de eksisterende og dem vi opsøger når vi opererer på nye markeder. Her efterspørges måske andre typer møbler eller løsninger end dem vi har nu, så efterspørgselen er med til at drive udviklingen.' At det er en god opskrift, ses især af at Randers + Radius' produkter nu afsættes i både Europa, USA, Canada og Mellemøsten.


Værdier fastholdes

På trods af de mange nye tiltag og muligheder er Lars og Niels enige om at visse ting ikke ændrer sig, og Lars opsummerer: 'Vores kunder kan være helt sikre på at uanset hvad vi laver, vil kvalitet, håndværk og finish være i top. Vi ved hvad kravene i markedet er, og her går vi aldrig på kompromis'.

 

Nettsiden benytter informasjonskapsler for å analysere trafikk og forbedre brukeropplevelsen.

Les personvernerklæringen vår

Ok